Forskellen mellem en vinylpladespiller og en pladespiller
Vinylpladespillere har oplevet en reel genopblomstring i popularitet i de seneste årtier, hvor de har vundet nye entusiaster og genoplivet en passion for traditionel musik. Et af de mest almindelige spørgsmål fra nytilkomne i vinylverdenen drejer sig om forskellen mellem en pladespiller og en pladespiller.
For bedre at kunne forstå denne forskel er det vigtigt at kende funktionerne og egenskaberne ved hver af disse enheder. Lad os starte med pladespilleren.
En pladespiller anses for at være et gammelt instrument, der bruger mekanisk teknologi til at spinde plader. Disse pladespillere var ofte selvstændige enheder uden andre komponenter som f.eks. forstærkere eller højttalere. Deres primære funktion var at afspille vinyloptagelser ved hjælp af en tonearm og en basispatron. Selv om de kan have en retrocharme, har pladespillere ulemper med hensyn til lydkvalitet og levetid.
En vinylpladespiller, hvad angår vinylafspilning, er et udtryk, der oftere bruges til at beskrive sofistikeret, moderne udstyr, der er designet til at afspille vinylplader. Vinylpladespillere har ofte en motor til at drive pladespilleren, en tonearm af høj kvalitet med en præcis højttaler og en integreret forforstærker. De kan også tilbyde tilslutningsmuligheder til eksterne lydsystemer som f.eks. en forstærker og højttalere.
Når du kommer ind i vinylpladernes verden, er en af de første ting, du støder på, at den enhed, du lægger pladerne på, kaldes både en pladespiller og en pladespiller. Udtrykkene pladespiller og pladeafspiller bliver ofte forvekslet, men der er en klar forskel. Det kan være forvirrende, da begge apparater gør det samme: afspiller plader på en pladespiller.
For at sige det enkelt, så har alle pladespillere en pladespiller, men ikke alle pladespillere er pladespillere. Med den afklaring ude af verden kan vi begynde at forklare lidt nærmere. Pladespilleren er den roterende plade, som vinylpladen er placeret på. Når den drejer rundt, aflæser pladespillerens nål rillerne på pladen og frembringer lydvibrationer. Disse lydvibrationer forplanter sig gennem tonearmen, som indeholder patronen. Kassetten indeholder magnetiske spoler, som omdanner vibrationerne til elektriske signaler
Men disse signaler er for svage til at kunne høres uden forstærkning. For at forstærke signalerne har din pladespiller brug for en forforstærker og en effektforstærker. Forforstærkeren forstærker de elektroniske signaler til det, der kaldes “linjeniveau”, en frekvens, der kan høres af det menneskelige øre. Når signalet er forstærket, kan det sendes videre til effektforstærkeren, som gør det muligt at sende det gennem højttalere eller hovedtelefoner.
Nedenfor definerer vi de to begreber og opvejer fordele og ulemper ved hver af dem for at hjælpe dig med at beslutte, om du skal købe en vinylpladespiller eller en pladespiller for at få mest muligt ud af din voksende pladesamling.
Pladespillerens historie
Pladespilleren, som vi kender den i dag, har kun eksisteret i omkring syv årtier, men dens teknologiske rødder går mere end 160 år tilbage.
I 1857 præsenterede den franske opfinder Édouard-Léon Scott de Martinville sit apparat, phonautografen. Den brugte en vibrerende membran og en stylus til at optage lydbølger ved at spore dem på papirark, men den kunne kun visualisere lydbølgerne og kunne derfor ikke gengive dem. Det var det, der førte til, at den berømte Thomas Edison skabte fonografen i 1877.
En forfader til pladespilleren, Edisons fonograf bestod oprindeligt af en rillet cylinder pakket ind i stanniol (optagefladen), der kunne drejes ved hjælp af et håndsving. Når der kom lyd ind i mundstykket, fik lydbølgerne membranen og nålen, der var fastgjort til den, til at vibrere, hvilket skabte aftryk i stanniolen. Edison erstattede snart stanniolen med voks på grund af den bedre lydkvalitet og større holdbarhed.
Hvad er en pladespiller?
I en pladespiller er alle de nødvendige komponenter (hvoraf de fleste er nævnt i det foregående afsnit) kombineret i en enkelt enhed. En pladespiller består af en pladespiller, forforstærker, forstærker og højttalere; alt er inkluderet, der er ikke brug for ekstra kasser eller kabler for at afspille pladerne. Generelt er der meget få muligheder for at skifte/opgradere komponenter eller finjustere justeringen af patronen og det tryk, som diamanten udøver på en pladespiller. Alt dette er normalt fikset på fabrikken.
Forbedret design
Emile Berliners vigtigste fremskridt, pladespilleren (et udtryk, der kom efter pladespilleren), var mekaniseret og designet til at dreje pladen ved hjælp af et direkte drivsystem eller bælte. Mens pladen snurrede, aflæste en nål rillerne.
Nålen er formet som en kegle og er ophængt i en udtrækkelig metalstrimmel. Pladespillernålen er normalt lavet af et hårdt materiale som f.eks. diamant eller safir. Nålen er fastgjort til den ene ende af pick-up-armen, som er placeret på siden af pladespilleren, parallelt med vinylen. Armen bevæger sig hen over vinylen, mens nålen følger rillerne. Pickuppen opfanger vibrationer, når den bevæger sig hen over rillerne, og disse vibrationer, som pickuppen mærker, forplanter sig gennem metalstrimlen for enden af armen og til ledningerne i kassetten i den anden ende af armen.
Spolen, som befinder sig i et magnetfelt, omdanner vibrationerne til et elektrisk signal, som derefter overføres gennem ledningerne til forstærkeren. Disse signaler omdannes til sidst til lyd via højttalerne, som producerer musikken. For flere detaljer, se min artikel om, hvordan pladespillere fungerer.
Masseproduktion
I 1895 blev den første pladespiller masseproduceret. Den forblev utrolig populær indtil introduktionen af radioen.
Mens introduktionen af radioen ikke ligefrem gjorde pladespilleren forældet, stjal den dens opmærksomhed i flere år. I 1930’erne og 1940’erne solgte pladespillere godt, men de blev ikke rigtig almindelige før omkring tyve år senere.
Hvad er en vinylpladespiller?
En traditionel vinylpladespiller kræver en forforstærker, en forstærker og højttalere for at kunne afspille pladerne. I dette tilfælde er alle enhederne uafhængige komponenter. Pladespilleren aflæser de indgraverede riller på pladen og omdanner dem til et lille elektrisk signal kaldet phonosignalet. Forforstærkeren forstærker det lille phonosignal fra pladespilleren, så det kan føres ind i en forstærker eller modtager. Der er ofte en forforstærker indbygget i pladespilleren eller forstærkeren. Forstærkeren styrker signalet yderligere, så det bliver kraftigt nok til at drive højttalerne – nogle højttalere har indbyggede forstærkere. Højttalerne omdanner det forstærkede signal til vibrationer – musik!
Hovedkomponenterne i en vinylpladespiller og deres anvendelser er som følger:
– Soklen er basen på vinylpladespilleren.
– Pladetallerkenen er den del, der roterer.
– Tonearmen er den del, der bærer patronen og bevæger den hen over pladerne under afspilning.
– Patronen indeholder diamanten (nålen) og omdanner diamantens bevægelse til et elektrisk signal.
– Diamanten graver sig ned i rillerne på pladerne og bevæger sig med dem.
– Med hastighedsvælgeren kan du vælge, hvor hurtigt pladespilleren skal dreje rundt. Almindelige hastigheder er typisk 33 rpm eller 45 rpm.
En pladespiller med indbygget forforstærker kan tilsluttes direkte til en forstærker/receiver, uden at det er nødvendigt at tilslutte en forforstærker mellem pladespilleren og forstærkeren/receiveren. På de fleste pladespillere er det muligt at udskifte og opgradere diamanten og patronen. Det er praktisk, hvis diamanten er slidt, eller hvis du vil opgradere cellen ved at udskifte den med en af bedre kvalitet, der giver bedre lyd.
Historie om vinylpladen
Da pladespilleren blev opfundet før udtrykket pladespiller, henviser begge til den samme enhed.
I 1948 udgav Columbia Records sin 33 ⅓ RPM, lavet af PVC eller polyvinylchlorid. Lyden optages i vinylens riller. Når pladen snurrer, bevæger nålen sig langs rillerne og overfører informationen til det elektromagnetiske hoved.
Først hastigheden, som er altafgørende. På grund af den primitive håndsvingmekanisme på de tidlige pladespillere viste det sig at være vanskeligt at etablere en hastighedsstandard for plader. Den første fælles hastighed blev sat til 78 rpm i begyndelsen af 1900-tallet, da elektriske pladespillermotorer blev introduceret. Hvorfor 78? Fordi motorerne kørte ved 3600 o/min med et udvekslingsforhold på 46:1, hvilket giver 78,26 o/min.
Selve pladerne blev oprindeligt lavet af shellak, men manglen på harpiks under Anden Verdenskrig fik producenterne til at presse vinyl i stedet.
Derpå begyndte en krig af en helt anden slags: formatkrigen. Mens Colombia Records udviklede 33 ⅓rpm LP-formatet (“long play”) i 1948, udgav RCA Victor næsten med det samme et 45rpm-format som modsvar. Begge typer plader havde smallere (eller “mikro”) riller – typisk 0,001 tommer brede, sammenlignet med 0,003 tommer for en 78rpm – designet til at blive sporet af en mindre stylus.
Efter at have eksperimenteret med de oprindeligt mindre populære 10-tommers og 12-tommers formater, som producerede henholdsvis tre og fem minutters lyd, valgte industrien 7-tommers og 12-tommers formaterne. Den 12-tommer store 33 ⅓ rpm-disk blev det foretrukne format til albums, mens den 7-tommer store 45 rpm-disk blev nicheformatet til singler. “78’ere”, som var populære i en kort periode, forsvandt i 1950’erne.
Størrelse
Hvis du vil have din pladespiller eller pladespiller med dig, er størrelsen en ekstremt vigtig egenskab. I dette tilfælde er pladespillere sandsynligvis ikke den bedste løsning for dig. Fordi pladespillere indeholder al mekanikken, er de ofte større og tungere end pladespillere, hvilket gør dem mere velegnede til hjemmeinstallationer. Det gør dem mere velegnede til hjemmeinstallationer.
Lydkvalitet
Lydkvalitet er utvivlsomt en vigtig egenskab ved enhver musikafspillende enhed. Hvis kvaliteten er dårlig, vil din oplevelse være utrolig skuffende.
Med hensyn til lydkvalitet er pladespillere ofte af lavere kvalitet end pladespillere. Det skyldes, at de indbyggede højttalere er ret små, hvilket gør det næsten umuligt at udsende hele spektret af musikalske frekvenser.
Med pladespillere har du frihed til at tilslutte dem til det bedst mulige kvalitetsudstyr. Selv om det kan være dyrt, er lydkvaliteten det hele værd.
Fordele ved en vinylpladespiller:
– Byggekvalitet. Byggekvaliteten på en vinylpladespiller er generelt meget bedre end på en pladespiller. Vinylpladespillere er designet til at holde, mens pladespillere er designet til at være lette, bærbare, integrere alt i ét og være billige.
– Lydkvalitet. Lyden fra en vinylpladespiller er af højeste kvalitet. Lydkvaliteten på en pladespiller er generelt i den lavere ende af spektret. Hovedproblemet er, at de små indbyggede højttalere (drevet af en lille forstærker) på ingen måde vil være i stand til at gengive de lavere (bas)toner i musikken. Selv med separate komponenter til mellemtone/lavtoneområdet vil lydkvaliteten på en vinylpladespiller overgå lydkvaliteten på næsten alle almindelige pladespillere.
– Valgmuligheder. Med en vinylpladespiller har du altid mulighed for at tilslutte den til komponenter af bedre kvalitet (forforstærker, forstærker og højttalere), så du kan opsætte et stereoanlæg med meget god lydkvalitet.
Fordele ved en pladespiller:
– Omkostninger. Der er et godt udvalg af pladespillere i prisklassen 50 til 100 euro. For en vinylpladespiller skal du sandsynligvis bruge omkring $200 eller mere. Selv da vil en mellemklasse-pladespiller af god kvalitet, som holder længe og lyder godt, koste mellem 300 og 500 euro, uden at medregne de andre komponenter i din pladespillerbaserede stereoopsætning (forforstærker, forstærker, højttalere).
– Æstetik. Der er mange pladespiller-stilarter at vælge imellem, mange flere end for en vinylpladespiller. Stilarterne er ofte inspireret af 50’ernes og 60’ernes retrodesign, en tid, hvor pladespillere blev brugt til de fleste fester, hjemme hos venner eller i det udendørs område på en bar til en guinguette-aften.
– Brugervenlighed. Sæt stikket i, tænd, læg pladen på, flyt tonearmen og diamanten til kanten af pladen, sæt dem ned og nyd det, det er det.
– Bærbarhed. Fordelen ved, at alle komponenterne er samlet på ét sted, er, at du nemt kan samle den op og flytte rundt på den, som du vil. Der er for mange separate enheder i en pladespilleropsætning til, at det er en simpel opgave at flytte den fra et sted til et andet.
Hvor meget koster pladespillere og pladespillere?
Hvor meget koster pladespillere og pladespillere?
Realistisk set vælger de fleste mennesker et stykke udstyr ud fra prisen. Selv om prisen helt afhænger af modellen, og hvordan den er lavet, er pladespillere generelt billigere. Det skyldes primært, at de kan fremstilles af billigere dele, men det er ikke altid en fordel i det lange løb.
Hvordan beslutter du, hvad der er det rigtige for dig?
I sidste ende afhænger valget af den rigtige musikenhed til dig af, hvordan du bruger den. Hvis du kun vil spille musik derhjemme, vil en pladespiller være den mest praktiske. Men hvis du har en stor vinylsamling og tager musikken mere alvorligt, vil en vinylpladespiller være mere velegnet!
Konklusion
Sammenfattende kan man sige, at hvis du er musikelsker, er en vinylpladespiller dit bedste valg. Lydkvaliteten er langt bedre end på en pladespiller, de er mere holdbare og holder derfor længere. Selv om prisforskellen er betydelig, er pengene brugt på en vinylpladespiller det hele værd, hvorimod pladespillere er dømt til at gå i stykker og skal udskiftes, når tiden er inde.