Kvindefrisurer i 1970’erne: En oversigt
Kvindefrisurer i 70’erne spændte fra lange, bløde og feminine frisurer til korte frisurer, der var vovede for tiden og ville blive beskrevet som androgyne i dag. Der blev også eksperimenteret meget, og der opstod ny midlertidig mode i løbet af 70’erne. Frisurerne var et direkte udtryk for årtiet. Her er et kig på de påvirkninger og personligheder, der formede 70’ernes frisurer, samt de mest populære frisurer, der blev båret af kvinder gennem dette modens vendepunkt.
Indflydelse på kvinders frisurer i 1970’erne
Tv og film
Filmstjerner, og især Hollywood, har altid haft en betydelig indflydelse på moden og har sat trends på denne måde. For eksempel gjorde Liza Minellis korte, tilspidsede frisure i “Cabaret” (1972) et varigt indtryk. Jane Fonda havde et androgynt brush cut i “Klute” (1971) – en stil, der kunne ses i forskellige former i løbet af årtiet.
Tv var et middel til at påvirke moden.
Fjernsynet var et middel til at informere og også underholde folk, og fjernsynet var ofte familiens samlingspunkt. Derfor havde (og har) tv en enorm indflydelse på folks liv, tøjvalg og holdninger.
Farrah Fawcett-Majors havde stor indflydelse på frisurer i slutningen af 1970’erne. Den dejlige Farrah dukkede første gang op på vores skærme i 1976 i “Charlie’s Angels”. Hendes lange, tilspidsede klipning med opadvendte sider, kendt som “Farrah Flick”, blev foretrukket af mange teenagepiger og endda værdsat af fædre!
Nostalgien i halvfjerdserne!
Nostalgi var et fremtrædende træk i 1970’erne, hvilket førte til et kig tilbage til forskellige epoker, især 1920’erne til 1940’erne. Dette blik på fortiden var til stede i mode, tv-shows, film og musik. For eksempel foregik flere film i 1920’erne, såsom “The Boy Friend” (1971) med Twiggy og “Gatsby the Magnificent” (1974) med Mia Farrow, som bragte den tidløse bob på mode igen, en accessory, der stadig er meget populær i dag.
I 70’erne påvirkede musikken frisurerne
Musik og mode gik hånd i hånd. Glamrock, disco, funk, northern soul, new wave og punk i 1970’erne havde hver deres særprægede stil. Punkere forsøgte at chokere med kort, glatbarberet hår og generøst farvede frisurer, såsom kamme, horn og pigge.
Også blandt de indflydelsesrige kvinder i musikverdenen var Donna Summer (med sine mange parykker og looks, altid glamourøse og moderigtige), Cher, Debbie Harry (afbleget blondine med frynser), Barbra Streisand og Siouxsie Sioux (sort hår i spikes), blandt mange andre.
1970: Frisørerne påvirkede også trends!
Frisørerne skabte flere stilarter i løbet af årtiet, som blev kopieret af mange i befolkningen. Nogle af disse stilarter kan stadig ses i dag, omend med et moderne twist. “Shag”-frisuren, som den Jane Fonda bar i “Klute”, tilskrives hårstylisten Paul McGregor. Den britiske frisør Trevor Sorbie skabte “wedge” i 1974 – en kort, etageklippet, kantet stil.
Populære frisurer til kvinder i 1970’erne
Afro
Frisurer, der opfordrede det sorte samfund til at omfavne det naturlige design af deres hår, var stadig populære i 1970’erne. Afroen opstod i 1960’erne, primært som en del af black pride-bevægelsen, og er fortsat med at vinde popularitet gennem årene.
I 1970’erne handlede afroen lige så meget om at omfavne moden, som det var et politisk budskab. Den blev båret af begge køn i hele årtiet, primært af afroamerikanere og det sorte samfund i Vesten. Men den blev også båret af andre etniske grupper. Afroen tilbød også et alternativ til ensartet langt, glat hår for folk med naturligt meget krøllet hår.
Permanenter gjorde det muligt for kaukasisk hår at få stramme krøller. Fra midten af 1970’erne tog mange mænd og kvinder (inklusive berømtheder som Barbra Streisand) denne version af afroen til sig.
Asymmetriske frisurer
I slutningen af 1970’erne var det populært at skabe en asymmetrisk frisure. Det kunne være en hestehale på den ene side af hovedet eller opretstående, bløde bølger på den ene side. Denne tendens fortsatte ind i 1980’erne .
Apen
Apen var en stil fra begyndelsen af 1970’erne, der var kendetegnet ved kortere hår på toppen af hovedet og længere hår bagpå. Der var også mange etager i hele håret, hvilket gav et uordentligt look til håret. Denne trend gik af mode omkring 1972.
Cornrows
Cornrows skabes ved at flette håret fladt mod hovedbunden, enten i lige rækker eller i et væld af indviklede mønstre. Det er en stil, der ikke kræver afspænding eller andre skrappe kemikalier. Lange fletninger kan sættes fast med elastikbånd og dekoreres med perler, blomster eller skaller.
Sticky braids er en gammel og traditionel måde at style håret på i Afrika og for folk af afrikansk afstamning over hele verden. De blev moderne i 1960’erne og 1970’erne takket være black pride-bevægelsen.
Sticky braids blev også kendt i mainstream-medierne, da den smukke Bo Derek bar fletninger med perler i filmen “10” fra 1979.
Det var ikke alle sorte kvinder, der gik med faste fletninger eller afrohår. Parykker var stadig et populært alternativ, som blev brugt i forskellige korte og lange stilarter
Wicks and Wings
Fletninger trukket tilbage skabte vinger – opkaldt efter den vingeform, der blev skabt på hver side af ansigtet. Strengene kunne helt omslutte bunden af det kortere hår og skabe en cirkel af volumen. Kronen og toppen af håret blev efterladt glat.
Højdepunkterne og vingerne blev opnået med de nye stylingværktøjer samt ruller og clips. Nogle kvinder valgte en permanent for at skabe en krølle, der let kunne trækkes op i tråde.
Langt krøllet hår
I 1970’erne kunne langt og mellemlangt hår sættes med ruller eller permanentes for at danne store, bløde, hoppende krøller. Volumen og krøller startede normalt ved omkring halvdelen af hårets længde.
Straight Long Hair
Straight long hair med midterskilning havde været på mode siden slutningen af 1960’erne – og populariteten fortsatte op gennem 1970’erne. Det var en meget almindelig frisure blandt kvinder i 1970’erne, især blandt unge og teenage-skolepiger. Langt hår var også populært blandt berømtheder, bl.a. skuespillerinderne Peggy Lipton (som spillede med i tv-serien “The Mod Squad”) og Ali MacGraw.
Mohikanere og alle punkfrisurer
Punkbevægelsen har sin retmæssige plads i historien om 70’ernes frisurer, omend den ikke havde en stor tilhængerskare.
Uanset om håret var kort, spidst, barberet eller skulpturelt, var punk-looket det modsatte af alt, hvad der blev betragtet som almindeligt. Det var en stil, der blev skabt af oprørske unge og opstod i Storbritannien i slutningen af 1976.
Nogle stilarter blandede langt hår med barberede områder, såsom mohicans og horn. Ellers adopterede folk en “skinhead”-stil (en genoplivning af en stil fra 1950’erne), selv om piger ofte lod deres frynser og længere sidestykker stå.
Mohikaner og strittende hår trodsede tyngdekraften. Hverdagsprodukter som æg, sukkervand, sæbe eller gelatine (samt købte geler og hårspray) blev brugt til at skabe disse opretstående strukturer.
De mest almindelige hårfarver var ibenholtsort (som Siouxsie Sioux) eller afbleget blond (som Debbie Harry fra Blondie). Men punkbevægelsen bragte også stærke farver på gaden – og alt var tilladt. Skarpe farver blev opnået ved hjælp af professionelle produkter som Crazy Color, en serie af neonfarver, der blev lanceret i 1977, eller hverdagsprodukter som madfarve. Selv produkter som Kool-Aid og Kia-Ora blev brugt som farvestoffer. Der blev også lavet mønstre og designs i håret.
“Purdey” og “Pageboy”
“Pageboy” havde været en populær frisure i mange årtier. Den britiske skuespillerinde Joanna Lumley bar denne skålformede version af “pageboyen” i sin rolle som Purdey i tv-serien “The New Avengers” (1976-77). Derfor blev den (i hvert fald i Storbritannien) kendt som en “Purdey” og var en populær kvindefrisure i 1970’erne.
“Shag”
Frisøren Paul McGregor er krediteret for at have skabt “shag”-klipningen til Bree Daniels, der blev spillet af Jane Fonda i filmen “Klute” (1971).
Det var en unisex-klipning uden dikkedarer, der bestod af lige lange etager med gradvist falmende sider og fyldige frynser.
” Shag” var en populær frisure i 1970’erne for begge køn. Mange kvinder bar den, bl.a. Joan Jett, Suzi Quatro og Gillian Blake (fra det britiske børne-tv-show “Follyfoot”).
En meget længere, bølget version af “shag” blev kaldt “sigøjnerfrisuren”, som f.eks. den, der blev båret af sangerinden Stevie Nicks.
Stabelpermanenten
Permanenten blev mere populær senere i årtiet og skabte looks lige fra stramme krøller til mere boblelignende kreationer. En permanent, der var meget 1970’er-agtig, var “stakpermanenten”.
En stakpermanent involverede permanentning af de midterste og nederste dele af langt hår og efterlod kronen uberørt.
Mange små ruller af permanent blev stablet væk fra hovedet, for eksempel på spisepinde. Det gav en masse tætte, mellemstore krøller omkring hårets ender og længde, mens det forblev glat på toppen omkring kronen. Kort sagt skabte det en glorie af krøller.
Kilen
Vidal Sassoons protegé Trevor Sorbie skabte den kantede kilefrisure i 1974. Den korte frisure havde stejlt vinklede etager, der var klippet rundt i siderne og bagpå, hvilket skabte en trekantet form, der var glat på toppen.
En berømt bærer af “kilen” var den amerikanske kunstskøjteløber Dorothy Hamill. I 1976 vandt hun en guldmedalje ved vinter-OL – og kvinder over hele USA ønskede en frisure som mesterskøjteløberens.
Hårfarve
Brugen af hårfarve er steget i løbet af årtierne, og hjemmefarvninger har været et stort hit. Selv salonteknikker som balayage var mulige at prøve derhjemme med sæt som Clairols “Quiet Touch”.
Sweeping var populært og kunne opnås med en række teknikker, herunder brug af en halekam til at flette hår sammen på folieark – en nyudviklet stylingteknik. Aktiveringstiden blev fremskyndet ved at placere et opvarmet dobbeltsidet fladjern på foliepakkerne.
Frosting var en teknik, der blev brugt til at skabe en naturlig solkysset stribeeffekt på brunt og blondt hår. Et afblegningsprodukt blev påført let på håret med en smal børste.
I 1970’erne opstod der bekymring over de ingredienser, der blev brugt i hårfarver, og deres forbindelse til kræft. Flere “naturlige” farver blev introduceret på markedet, hvor man brugte vegetabilske farvestoffer i stedet for skadelige stenkulstjærefarvestoffer. For eksempel lancerede Revlon “Colorsilk”, den første ammoniakfri hårfarve. Helt naturlig henna blev i stigende grad brugt i den vestlige verden, især da røde nuancer var populære.
Hårstylingtilbehør
Highlights, vinger og krøller krævede de rigtige hårredskaber. Mærker af hårredskaber varierede fra det simple krøllejern eller hårtørrer til at opfylde årtiets stylingbehov.
Variable hårtørrere kunne klare det hele, inklusive den berømte orange “Supermax” fra Gillette. Den blev leveret med forskelligt kam- og børstetilbehør til at skabe alle de feminine 1970’er-frisurer.